Foreningens logo

Home
Arrangementer
Foreningen
Links
Teknik,
Tips & triks

- download
Galleri


Her er lidt om teknik, tips og triks.

Teknisk brevkasse

Kasse er så meget sagt, men har du et teknisk problem med dit tog, dekoder eller styring af din Massoth central, så er du meget velkommen til at skrive til klubbens tekniske redaktør som så vil prøve at hjælpe. Er løsningen noget andre kan have glæde af bliver det selvfølgelig lagt ud på denne side.

DGMF og alle der hjælper med vores tekniske svar, er UDEN ansvar af en hver art, for hvad der sker med dig og dit toggrej i forbindelse med vores tekniske svar!


Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvordan er det nu lige med at køre analogt, med et lokomotiv med digital-dekoder?
Teknisk set, skal man by-passe dekoderen, men kan den selv det, når der er en konstant DC-på? Svar

Spørgsmål om flere dekoder: Jeg har et lokomotiv med to motorer og to forskellige dekodere, en LGB dekoder og en Massoth dekoder. Men de to motorer kører ikke ens ved de forskellige hastigheder. Kan man gøre noget ved det?. Svar

Spørgsmål om farttrin: Hvad er forskellen på 14 eller 28 fahrstufen(farttrin)? Det gamle LGB MZS I, II kører med 14 fahrstufen, mens Massoth og andre kører med 28 eller flere, hvad skal det være godt for?. Svar

Spørgsmål om lastafhængighed: Mit lokomotiv med lastafhængigheds dekoder hakker lidt i det, hvad kan det være? Svar


Spørgsmål: Hvordan er det nu lige med at køre analogt, med et lokomotiv med digital-dekoder?
Teknisk set, skal man by-passe dekoderen, men kan den selv det, når der er en konstant DC-på?

Svar: Alle normalt indstillede dekodere, kan køre på analoge anlæg, som et almindeligt lokomotiv. MEN hvis ejeren af lokomotivet, i CV 29 har slået analogindstillingen fra, kan lokomotivet ikke køre på et analogt anlæg. I CV 29 kan man selvfølgelig sætte indstillingen til igen. Fra fabrikken er dekoderen sat "analogindstillingen til".

VIGTIGT. Der er kun en grund til at slå den analoge indstilling fra, det er når man har lavet en puffer med kondensator backup til dekoderen, så må man huske at slukke for denne puffer på programmeringsafbryderen og ændre i CV 29.

Spørgsmål: Jeg har et lokomotiv med to motorer og to forskellige dekodere, en LGB dekoder og en Massoth dekoder. Men de to motorer kører ikke ens ved de forskellige hastigheder.
Kan man gøre noget ved det?

Svar: Det er et meget normalt problem, for der er ikke nogle motorer eller dekodere som er helt ens i væremåde. Start med at finde brugerforvirringerne på dekoderne frem, vælg for eksempel Massoth dekoderen, og læs CV parametrene igennem. Find og noter værdierne op på de berørte CV'er (så kan du altid gå tilbage til startindstillingerne, og går det helt galt, resette ved CV7).

Der er flere måder at løse problemet på:

1. At have kun en dekoder i lokomotivet, som så er stærk nok til at trække begge motorer.

2. Den hurtige måde! At ændre på CV5 (maksimal hastighed) og CV6 (midterste hastighed).

3. At man ændre farttrinstabellen i den ene dekoder, så dens motorstyring bliver tilnærmet den anden dekoder. Det er lidt besværligt og tager lidt tid med forsøg på forskellige indstillinger. Her skal du starte i CV29 med at åbne for egen farttrins tabel, ændre nu de forskellige farttrins værdier i de mange CV'er og prøv dig nu frem til den indstilling som passer til dit lokomotiv. CV numrene er lidt forskellige for de forskellige dekoder fabrikanter.

Spørgsmål: Hvad er forskellen på 14 eller 28 fahrstufen(farttrin)? Det gamle LGB MZS I, II kører med 14 fahrstufen, mens Massoth og andre kører med 28 eller flere, hvad skal det være godt for?

Svar: Der findes følgende fartrin (fahrstufen): 14, 27, 28 og 128.
Jo højere antal fartrin dine dekodere kører i, jo mere nøjagtig kan du indstille hastigheden, du kan altså have en blødere acceleration og bremsning. Men især ældre digital styringer, anlæg og dekodere (og LGB) kan kun kører i fartrin 14.

14 farttrin: LGB og ældre digital anlæg og dekodere.
27 farttrin: Ældre DCC styringer (især LENZ)
28 farttrin: Mest brugte, giver en rimelig pæn styring.
128 farttrin: Meget fin styring, giver et langt udløb og derfor lidt svære at styrer.

De fleste nyere digital styringer kan valgfrit indstilles til alle farttrinene. Men både styringen på den opkaldte adresse og dekoderen skal være indstillet ens, ellers vil især kørelyset opfører sig underligt.

Spørgsmål: Mit lokomotiv med lastafhængigheds dekoder hakker lidt i det, hvad kan det være?

Svar: Omkring at dit lokomotiv hakker ved kørsel, kan jo skyldes mange ting:
Er følgende ting rene og pæne: (dvs. ikke snavset eller oversmurt med olie)
- Hjul og skinner
- Strømoptag
- Motorer

Det kan også skyldes at dekoderens lastafhængighed skal stilles lidt om. Start med at slukke for lastafhængigheden CV49 bit 2 og se om kørsel bliver mere jævn.
Her er de tre CV`er som styrer lastafhængigheden i en Massoth dekoder: (I andre firmaers dekodere, kan CV nummerne være anderledes)
Det er især CV 60 du skal stille lidt ned, men prøv dig frem.
I skemaet kan man desuden se hvordan lastafhængigheden virker og bliver styret af dekoderen:

Download

Der har været afholdt et lille kursus for klubben medlemmer,om hvordan og hvorledes med Massoth digital station, håndhold betjening og decoder. Du har selv mulighed for at se kurset, hvis du kan vise et PowerPoint diasshow på din computer. Selve PowerPoint filen kan du frit downloade fra vores download side.

Tips og triks

Enkelt lille tabel til at printe ud, så du ikke behøves at lave hovedregning, når du skal omregne fra virkelige meter til modelcentimeter.

Vores bane har messingskinner fra LGB eller Aristocraft. Togene på anlægget styres digitalt med Massoth digitalcentral via ledningsforbundne eller trådløse fjernbetjeninger. Vi kan således køre med mange digitalstyrede tog ad gangen, plus et analogt tog.
Sporskifterne styres fra håndholdte Massoth Navigatorer.

Hele anlægget forsynes fra digitalcentralen der levere 22 Volt 12 Amp.